1. februar 2010
Piller mod kolesterol eller akupunktur
Piller mod kolesterol: Har de en bagside?
Piller mod kolesterol forlænger livet ved åreforkalkning og måske også ved hjertesvigt. Men nye tal tyder på, at mange får alvorlige bivirkninger, der kunne være undgået med Q10.
Titusinder af danskere får nu kolesterolsænkende medicin af den type, der kaldes statiner. Patienterne har oftest forkalkede kransårer i hjertet, og statinerne skal beskytte dem mod yderligere åreforkalkning, blodprop og slagtilfælde. De virker, om end i mindre grad, end mange tror.
Giver man dem til hundrede 40-80-årige personer, der er i højrisiko pga. kransåreforkalkning eller sukkersyge, forhindrer man rundt regnet ét tilfælde af enten blodprop i hjertet eller slagtilfælde om året. I løbet af fem år undgår man ca. to dødsfald.
Mange af de behandlede får imidlertid på et tidspunkt hjertesvigt – svækket pumpefunktion af hjertet – fordi åreforkalkningen skader hjertemusklen varigt. De begynder at klage over træthed og tiltagende åndenød. Flere og flere får hjertesvigt.
Er det i den situation risikabelt at tage de kolesterolsænkende piller? Det har man diskuteret. Diskussionen skyldes den måde, medicinen virker på. Den blokerer leverens dannelse af stoffet mevalon-syre, som er udgangspunkt for dannelsen af kolesterol – men også for dannelsen af det livsvigtige Q10! Det er ikke kun blodets kolesterolværdi, der falder. Blodværdierne for Q10 falder samtidig.
Da Q10 er nødvendigt for at vævene kan danne energi, er det let at forestille sig, at en hjertemuskel, som er svækket af hjertesvigt, svækkes endnu mere, når den fratages Q10.
Tilsyneladende går det dog alligevel. Statiner synes at forlænge livet ved hjertesvigt. Ikke fordi de sænker kolesterolet – det er måske ligefrem skadeligt, når man har hjertesvigt – men fordi statiner har andre virkninger end den kolesterolsænkende. Bl.a. er de antioxidanter og modvirker inflammation. Desuden fremmer de nydannelsen af blodkar i hjertemusklen. Ingen af delene har noget med kolesterol at gøre.
Måske vinder man på gyngerne – de gunstige virkninger af statinerne – hvad der er tabt på karrusellerne, nemlig det dramatiske tab af Q10. Alligevel er det svært at tro, at dette tab er fuldkommen uskyldigt, især ved hjertesvigt.
Den amerikanske hjertelæge PH Langsjoen er en af dem, der advarer:
- Vi befinder os midt i en epidemi af hjertesvigt, hvis årsager er uklare, skrev han i 2003, og mente, at statiner kunne være en af grundene.
Ved en kongres i Los Angeles i foråret forelagde han tal, der tyder på hidtil oversete bivirkninger. To tredjedele af 51 nyhenviste statinbehandlede patienter klagede over muskelsmerter, mere end 80 % var abnormt trætte, og knap 60 % havde åndenød. Da de ophørte med statin og i stedet fik Q10 (240 mg/dag), blev langt de fleste symptomfrie.
Ved samme kongres viste et lodtrækningsforsøg, at muskelsmerter og træthed forekom hos hver tiende af de statinbehandlede, men forsvandt, når de fik Q10 (100 mg/dag). Nok så væsentligt: Mere end hver anden fik forbedret livskvalitet, og flere fik bedre hjertefunktion.
Piller mod kolesterol forlænger livet, men det er nødvendigt at tage Q10, hvis livskvaliteten skal følge med og gøre det umagen værd at leve længere.
3. august 2005 Fra: Vitalraadet
Referencer:
1. Heart Protection Study Collaborative Group. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20 536 high-risk individuals: A randomised placebo-controlled trial. Lancet 2002;360:7-22.
2. Langsjoen PH et al. The clinical use of HMG CoA-reductase inhibitors and the associated depletion of coenzyme Q10. A review of animal and human publications. Biofactors. 2003;18(1-4):101-11.
3. Liao JK. Statin therapy for cardiac hypertrophy and heart failure. J Investig Med. 2004 May;52(4):248-53.
4. Bandolier. Statins in heart faikure. http://www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
5. Fourth Conference of the international coenzyme Q10 Assoxiation. Los Angeles April 14-17 2005.
Piller mod kolesterol, prøv akupunktur
www.akupunktur-akupunktoer.dk/sygdomme-lidelser/kolesterol-akupunktur/
9. oktober 2009
Kolesterol akupunktur
Kolesterol og akupunktur
Da jeg lærte akupunktur på Nordisk Institut for Klassisk Akupunktur – i slutningen af 1980´erne, lærte vi, at et normalt kolesterol-tal skulle være omkring 6,7. Indehaveren var læge Anders Korsgaard.. Han var underviser på skolen og en meget kompetent akupunktør, der fulgte internationalt kendte skoler for akupunktur.
I dag skal kolesterol-tallet pines ned til 4. Så risikerer vi ikke hjerte/kar-sygdomme, og det er selvfølgelig meget godt, men det tal er unormalt for mange og næsten uopnåeligt for endnu flere. Kun ved hjælp af medicin – syntetiske stoffer, kan det lade sig gøre. Spørg om bivirkninger? Hvad er dit valg?
Al syntetisk medicin har både bivirkninger og en risiko. Det er unaturlige stoffer for kroppen.
Akupunkturbehandling har ingen bivirkninger og virker godt, men der skal også en kostsanering til.
Dengang lærte vi, at kolesterol dannes i vores krop, når vi indtager noget, der er sødt og noget, der er fedt – på samme tid. Så dannes triglycerider. Vi lærte også, at 40 % af alle blodpropper skyldtes triglycerider. For meget af det forkerte kolesterol kan være dødeligt. Fedtindholdet i blodet er forhøjet med forkalkning til følge. Kolesterol øges ved Lever-qi-xu.
Men Kolesterol er også med til at danne hormoner, så det har en vis funktion i vores krop – og vi kan ikke undvære kolesterol.
Der er forskellige typer af kolesterol:
Kolesterol – typer.
HDL = high density lipoprotein – det “gode” kolesterol
LDL = low density lipoprotein – det – ”dårlige” kolesterol
VLDL = very low density lipoprotein – endnu dårligere!
Density betyder i denne forbindelse – tæthed (af kolesterol i blodet)
Triglycerider hører med i rækken. Alle grader kan måles ved en lab.undersøgelse.
Dr. Korsgaard sagde altid, at ”lige så meget fedt, som en mand har på maven – lige så meget har han også omkring hjertet” – og så kan vi jo selv regne mandens chancer og risici ud.
Han fortalte, at mange mennesker er ”fødte” kolesterol-dannere – lige meget hvad de gør – så er deres kolesterol for højt.
Hvis vores lever ikke er overbebyrdet med at nedbryde diverse stoffer – ud over den daglige kost – så fungerer den godt, og så får vi ikke kolesterol-problemer.
Men kolesterol-produktionen påvirkes (til dannelsen af kolesterol og dets kvalitet) og øges ved en underfunktion i leveren. Det er der mange mennesker, som lider af i dag. Højst sandsynligt, fordi vores mad og drikke er tilsat alt muligt ikke – naturligt – for – kroppen. Vi har i den grad lavet om på vores kost – og på råvarerne – men vi har jo altså ikke lavet om på vores mave og lever. Derfor har vi problemerne – og de bliver værre i fremtiden.
En forsker udtalte i sommer 2006 på et stort internationalt seminar i England om mad, mennesker og smag, at i løbet af de seneste 15 år har menneskets DNA ændret sig i en grad, som man aldrig havde troet muligt..
”Det har ellers været uændret i tusind år eller mere”, sagde han!
Behandling af lever-qi-xu og dermed forhøjet kolesterol-tal:
Forhøjet kolesterol: Sedér Ga 34, Le 3, Mp 6. Sæt krokodillenæb på nålene og sæt strøm på med 2 Hz i 20 min. Absolut ikke længere tid eller mere strøm! – og styrk derefter leveren med sædvanlige punkter for at tonisere denne: Le 3, Le 6, Le8, Mp 6.
Det er en langvarig behandling, fordi der gives 1 behandling om måneden og der skal tages blodprøver hver 4. måned. /DD
Kolesterol og akupunktur
© Doris Damsgaard, Svendborg. 2006.

