9. oktober 2009
Moxibustion – Moxa og akupunktur
Moxibustion – Moxa og akupunktur
Moxibustion eller kortere sagt moxa er en flere tusinde år gammel kinesisk varmende behandling. Med moxa opvarmer akupunktøren akupunkturpunkterne med brændende blade fra kinesisk urt gråbynke.
Ordet maxibustion kommer fra det japanske ord "mogusa", som betyder urt (mugwort) og det latinske ord "bustion", som betyder brænde.
Behandling med moxa
Moxa kan behandles på mange måder. Det mest almindelige teknik er at udføre moxa med en glødende cigarformet moxarulle, som man bevæger 5-10 cm væk fra huden over et eller flere akupunkturpunkter eller større områder i kroppen.
Man kan også varme akupunkturnåle med moxa, hvad kan lyde underligt, men det er ufarligt, uden bivirkninger og det skader ikke huden. Til gengæld føler patienten en behagelig varme efter behandlingen.
Endelig kan man sætte moxa på huden på salt eller ingefærskiver og antændes. Mens den gløder, patienten får en intens men behagelig varme.
Hvordan påvirker moxa?
Med hjælp af Moxa genskabes cirkulationen af energi eller/ og blod i kroppen. Moxa er en effektiv måde at behandle kulde- og fugttilstande, stagnationer, muskel- og ledsmerter f.eks. musearm, smerter i ryggen og skulder, sportskader, migræne samt barnløshed.
Moxibustion
15. februar 2008
Akupunktur kursus
Succes med akupunktur
Tre-dages kursus i resultatorienteret akupunktur med særligt fokus på smerter i bevægeapparatet
Kurset henvender sig til et forum af videbegærlige akupunktører, velfunderede i TKM principperne, med praktisk erfaring og med et stort ønske om at få succes med sygdomsbehandlingen og dermed også klinikkens økonomi.
Initiativet til kurset udspringer af samtaler med akupunktør Michael Jensen, der praktiserer i egen klinik, hvor han gennem en årrække har behandlet adskillige patienter dagligt med en meget høj succesrate. Det har givet et omfattende praktisk erfaringsmateriale, som han gerne vil dele med kolleger, der mener de kan have glæde af det.
Kendetegnende for Michaels arbejdsmetoder er enkelhed samtidig med at han råder over en stor buket af virkemidler, som han kombinerer på en måde, der er særdeles resultatgivende.
- Målet med kurset er at give deltagerne inspiration, selvtillid og håndværksmæssig kunnen til at opnå resultater og mod til at spørge patienterne efter behandlingen: "Hvordan har du det nu?" – vel vidende at behandlingen har haft en mærkbar effekt på smerter eller velbefindende.
- Måden kurset afholdes på vil være korte teoretiske oplæg og demonstrationer, men hovedvægten vil blive lagt på praktiske cases og med rigtige patienter efter workshop princippet. Det forventes bl.a. at kursisterne i nogen udstrækning vil kunne supplere med patienter, der skal behandles.
- Indholdet i kurset vil dreje sig om de mest almindeligt forekommende lidelser i klinikarbejdet og behandlingsformerne vil omfatte traditionel akupunktur foruden en alsidig buket af virkemidler som Akupunktur2000, El-akupunktur, Auriculo Terapi, Cupping, Moxa, Gua Sha, Massage, Akupressur, Behandling af Første Ribbenssyndrom og Toxiske ar, Manipulation, Mikroblødning, samt specielle behandlingsmønstre, der har vist sig effektive i særlige tilfælde.
Til hovedside om:


