tungediagnose

7. oktober 2009

hjerte-ild

Notater om hjerte-ild

Se på tungediagnosen.

Der er altid en lang, smal tunge, som er tegn af underskud i hjerte-yin – med hjerte/ild – hyperaktiv hjerte-ild.

Der opstår tit en kløft i tungen samtidigt. Det er bekræftelsen på hjerte-yin-xu.

Der er flere muligheder i behandlingen. Jo færre nåle – jo bedre effekt, siger man, Men det holder ikke altid!

1. forslag: Mp 4, Hj 6, Hj 4, Co 4, Ks 3.

2. forslag: Sedér Ks 5, Co 4, Co 11*.

Hvis det første ikke giver resultater efter 3-4 gange – så skift til det andet og fortsæt med det.

Vi plejer at sige generelt i akupunkturen: Hvis der bare sker en lille forbedring efter
1-2 gange – så er der belæg for at fortsætte – hvis intet flytter sig efter 3 gange – så skal vi revidere vores diagnose og behandlingsprogram – og evt. skifte til et andet program.

3. forslag: Bl 15, Bl 20, Bl 17, Ks 6, Hj 7, Mp 6, Ny 6 samt – hvis der er nattesved tilføj: Hj 6 og Ty3.

4. forslag: Underskud i hjerte-yin:

Bl 15, Bl 20, Bl 17, Ks 6, Hj 7, M 6, Ny 6, – alle toniseres. Hvis der er nattesved – tilføj Hj 6 og Ty3.

5. forslag: Hede-shi i hjertet + hede-shi i Mp. Symptom: Klienten fugter læberne konstant.

Sedér Hj 8 og Ks 8.

I den kinesiske lære siger man: Sved kommer fra blodet – som styres af hjertet. Derfor siger man også at hjertet "står for" eller danner sved. I praksis ses det, at sved indgår i et mønster af hjerte-symptomer. "Hjertet styrer blod – som er i tæt forbindelse med sved." Se mere i afsnittet om sved.

© Doris Damsgaard, e-mail: info@2dd.dk.

10 spørgsmål i tungediagnose

fig-1.jpg(Fig. 1) Tungediagnosen er en effektiv hjælp til at stille en første diagnose af mange problemer i alle alternative behandlinger. Disse stammer oprindeligt fra Østens sygdomsbehandlinger, hvor tungediagnosen er en selvfølge, og derfor bør denne diagnoseform ikke kun være forbeholdt nogle enkelte metoder som akupunktur og akupressur.Tungediagnose kan med stor fordel anvendes af zoneterapeuter, kinesiologer og naturopater og alle andre, som interesserer sig for emnet. Der skal blot brydes nogle gamle grænser og åbnes for den holistiske tilgang til diagnose og behandling.

De 10 hyppigst stillede spørgsmål om tungediagnose – og svarene.

1. Hvorfor skulle vi dog bruge tungediagnose?

  • fordi det er en måde hvorpå behandlere ret hurtigt kan se klientens eventuelle ubalancer, hvor de befinder sig, hvilken kategori de tilhører samt prognoser for behandlingen. I et behandlingsforløb kan vi følge fremskridt og forbedringer ved at konstatere, at tungen bliver mere og mere normal.

2. Hvem bruger tungediagnose?

  • det gør alle, der behandler ud fra orientalske principper – og private, som gerne vil kende deres egen sundhedstilstand, og som har sat sig ind i grundprincipperne.

3. Hvor bruges tungediagnose?

  • overalt i verden, men selvfølgelig mest i Fjernøsten, hvor man behandler ud fra principperne i kinesisk medicin.  Det er primært Japan, Korea, Kina og Vietnam. Der kan være forskellige retninger i deres akupunktur, men de bruger alle tungediagnosen, og dens tegn har samme betydning overalt.Vietnam var i 1000 år en del af det kinesiske rige, før det blev til Fransk Indokina og senere til en selvstændig stat. Landet har haft fælles kultur og tradition med kineserne og meget er bevaret i nutiden, især inden for deres originale, traditionelle medicin.

4. Kan du nævne nogle lande uden for Fjernøsten, hvor der bruges tungediagnose?

  • alle lande, hvor man bruger akupunktur, zoneterapi og lignende behandlinger. Det er f.eks. USA, Guatemala,Rusland, Indien, Sri Lanka, visse arabiske lande, en lang række østeuropæiske lande samt Europa.

5. Hvordan foregår en tungeanalyse – eller tungediagnose?

  • Behandleren kigger på tungens overside et kort øjeblik, ca.15 sekunder – måske á flere gange og noterer de tegn, som tungen viser. Dernæst kigges på tungens underside og der gøres notater. Derefter sorteres tegnene ifølge reglerne i tungediagnose – og så har behandleren overblik over problemet efter at have sammenlignet tegnene med forklaringerne i "Tungens Mønstre" og på CD´en.
  • nogle behandlere fotograferer tungens over- og underside for nærmere studier og for at kunne følge ændringer på tungen i et behandlingsforløb.

6. Vil det sige, at tungen forandrer udseende?

  • ja, et helsemæssigt problem, vil som regel afspejle sig på tungen. Vi kan også se på tungen, når der indtræffer en bedring i takt med behandlingerne. En tunge kan forandre sig på få timer.

7. Hvordan fastslår behandleren en tungediagnose?

  • diagnosen afgøres ud fra de tegn, som tungen har i det øjeblik, hvor den analyseres og vurderingerne bygger på den kinesiske medicin, dens viden og erfaring, som forklares i "Tungens Mønstre" og på den medfølgende CD. Tegnene bekræfter tit hinanden og sandsynliggør dermed en teori. Tungediagnose er meget pålidelig, vi kan stole på den og tilrettelægge behandlingen herfra.Behandleren ser på arten af problemet ud fra reglerne i kinesisk medicin:Er det et ydre eller indre problem?
  • befinder sygdommen sig i det ydre niveau af kroppen, eller er den trængt dybt ind. Det betyder igen, om det er let at behandle og at klienten bliver hurtigt rask – eller om det kræver en mere dybtgående behandling, der måske tager lidt længere tid. Vi ser i bogens afsnit om ydre og indre tilstande og finder de beskrivelser af tungen som passer til udseendet – og vi har svaret.Er det kulde eller hede?
  • mange sygdomstilstande og ubalancer kan inddeles i kulde- eller hedesyndromer og skal behandles derefter. Igen søger vi tungens tegn i bogen – og får svaret. F.eks. en rød tunge med gul belægning er et hede-syndrom.Er det shi eller xu?
  • er det et shi- (overskuds-) eller et xu- (underskuds-) syndrom. Hvor er der overskud eller under-skud? Er det i qi, i yin, i blod, i næringsstoffer, i organer? Find tungens udseende i bogen og få svaret.. Er yin-yang-balancen i orden?
  • er der ubalance imellem yin og yang. Disse to kræfter skal helst være nogenlunde i balance for at kroppen fungerer godt, men de er aldrig statiske. De er altid i bevægelse. Yin er kulde, men er også minus-polaritet. Yang er hede og er en plus-polaritet.Yin og yang er til stede overalt – i den enkelte celle – og i hele den fysiske krop. Der er en konstant vekselvirkning imellem yin og yang overalt – de understøtter hinanden og afbalancerer hinanden, og man kan sige, at det er denne konstant bølgende effekt, som opretholder livsfunktionerne.En langvarig ubalance imellem yin og yang kan i nogle tilfælde manifestere sig på den måde, at personen altid får problemer i enten højre eller i venstre side af kroppen. Der er aldrig problemer i den modsatte side.

8. Hvordan kan behandleren se på tungen om der er ubalancer eller sygdom i et organ?

  • Vi ser på:
    • tungens form, som angiver tilstanden i qi og blod, overskud/underskud og funktion i organerne.
    • tungens farve, som angiver tilstanden i lunger, nyre, lever, hjerte, kredsløb, milt.
    • tungens belægninger, som angiver tilstanden i mave, tyktarm, tyndtarm, galdeblære, urinblære og  trevarmer.
    • og vi sammenligner med beskrivelserne i "Tungens Mønstre" og får dermed svaret.
  • Vi ser på:
    • om der er problemet overalt i kroppen eller i et enkelt organ. Tungen viser det og vi sammenligner med kortet og får svaret.
  • Vi ser på:
    • om der er nedsat cirkulation og stagnationer i blod, lymfe og qi. Båder over- og underside viser bestemte tegn, der er forklaret i bogen.

9.  Bruges observation af tungen på andre måder end til at vurdere sundheden?

  • Ja, i den orientalske kultur bruges tungens udseende til at vejlede om kosten. Næsten alle kender til at vurdere, om der er hede eller kulde i kroppen. Det kræver ikke et større studium af tungediagnosen.Mad – og drikkevarer er i asiatisk regi inddelt i "varmende" og " kølende" grupper.  Hvis man har hede i kroppen en dag, skal man ikke vælge "varmende" mad – men holde sig til mad og drikke fra den "kølende" gruppe.  "Varmende" mad er "yang-mad" og "kølende" mad er "yin-mad".Læs mere herom i "Den gule Kejsers Klassiker om Mad og Energi" af Hugo Hørlych Karlsen & Petra Vestergaard Pedersen, Sphinx Forlag 2001 og "Livsenergiens Børn" ligeledes af Hugo Hørlych Karlsen & Petra Vestergaard Pedersen, Forlaget Klitrose 1998.

10. I bøgerne står der altid beskrevet puls- og tungediagnose, som om de hører sammen.

Hvorfor har du kun skrevet om tungediagnose?

  • fordi tungediagnose kan udmærket bruges alene og man kan lære metoden ud fra "Tungens Mønstre", bog og CD – og andre gode bøger, og det er rimelig let at lære.Den kinesiske pulsdiagnose kan man ikke læse sig til, den skal læres ved personlige kurser, hvor den ene person lærer metoden videre til en anden. Der er rigtig mange nuancer i pulsenes kvaliteter, og man skal træne i lang tid, før man kan føle pulsens forskellige signaler og stille en præcis pulsdiagnose.Der findes en fransk pulsdiagnose, VAS – vasculært autonomt signal – og det er en ganske anden form for pulsdiagnose, som bruges i den franske Auriculoterapi og Frekvensterapi.Doris Damsgaard, 30 -10 – 2007. Frequently Asked Questions tungediagnose.

*Fig. 1 er et eksempel på den hjælp i diagnosen, som tungen kan give. Denne viser bl.a. et alvorligt underskud i nyre – energien, der er underskud i lunge- hjerte-energien, og leveren er i ubalance. En dybere analyse vil afsløre endnu andre problemer. Tilbage til hovedsiden

Tungediagnose

Jing eller Essens iflg. tungediagnose.

I kinesisk medicin har man meget gamle fine forklaringer, der har fuld gyldighed i dag. Jeg giver her et kort indblik i vores grundlag for eksistens: Jing – også kaldet Essens.

Oprindelse og funktion

Essens – også kaldet Jing – er den grundlæggende energi for al funktion i krop og sind.Essens er vores dybeste kilde til livskraft og livsvilje.Den græske filosofi fordeler menneskets livsenergi i krop, sind og ånd.Den kinesiske filosofi fordeler vores livsenergi i essens, qi og shen.Vi har to typer af essens: Den medfødte, nedarvede Essens og den erhvervede Essens, som kroppen danner af den føde, vi giver den samt af den luft, vi indånder.Essens svarer til nyre-yin og qi svarer til nyre-yang.

Den fysiske manifestation

Essens lagres i nyrerne og er forbundet med deres energi. Essens er tæt forbundet med blod og begge opstår af den samme kilde, er ens af natur og lider samtidigt af samme ubalance, der altid vil være underskud – xu.Blod dannes af erhvervet essens, d.v.s. den Essens, der dannes af den indtagne mad og drikke..Den medfødte, den nedarvede essens indeholder et energetisk stof, en livskraft, og den næres og vedligeholdes delvist af den erhvervede essens. Det betyder, at vi igennem den rigtige kost og livsstil kan vedligeholde og forny kvaliteten af den medfødte essens.

Både essens og blod er yin af natur.

Blod lagres i leveren og essens lagres i nyrerne.Essens kan ikke ses direkte på tungen, men når kroppens essens fungerer godt, ser tungen frisk ud. Hvis der opstår ubalancer, kan det ses, typisk ved fordybninger i tungen.Ubalance i essens betyder samtidigt ubalance i blod og omvendt. Derfor – hvis der opstår underskud i blod, skal vi være opmærksom på tilstanden i essens samt de organer, hvor essens opholder sig. De organer som kan få underskud af essens er: Lunger, mave/milt og nyrer.tungediagnose.

Underskud i nyre-essens:

Det ses på tungen ved tungediagnose at der dannes en fordybning over nyre-området.thumbs_fig-1.jpgFig. 1 Et alvorligt underskud i essens rammer først og fremmest nyre-energien, altså den medfødte essens og den erhvervede essens.Her ses en tydelig fordybning over nyrerne.Den sorte belægning betyder voldsom hede i nyrerne med opbrænding af kropsvæskerne.Leverområderne viser stærk hede med begyndende opbrænding af kropsvæsker og der er hjerte.yin-xu.Et eksempel på, at hede har bredt igennem 5-fase-lovens elementer.

Underskud i mave/milt-essens:

Fig-2.jpgFig. 2Fordybning over milten, som viser et alvorligt underskud – en underfunktion i milten (jord-elementet).Her er leveren også påvirket med begyndende lever-blod-xu.Den hævede tunge viser toksisk hede, som skader de indre organer.De korte horisontale fissurer over mave- området: Mave-yin-xuDe vertikale fissurer over ØV – (øverste varmer): Lunge- og hjerte-yin-xu.Underskud i lungens essens:Fig. 3Tydelig fordybning:Underskud i lunge-essens.Oprullede kanter betyder voldsom fuld hede.Rød tunge uden belægning: Yin-xu.Tyk, fedtet grå belægning over nyreområdet: Hede.

Essens og blod:

Vedr. tilstanden i blod: Tynd, bleg eller lysrød. Tungen kan være orange, som vist her, hvor den også er tyk og hævet.Belægningen: Tør.Fig. 4Orange tunge.Se desuden min artikel om de 4 ubalancer i blod. i "Tungens Mønstre".

Forfald af essens:

Essens forringes med alderen – en naturlig proces, medmindre vi gør noget for at pleje vores essens.Kvinder begynder at miste essens allerede fra det 35. år. Årsag: Menstruationer medtab af blod, fødsler og amning tærer på essens, aborter, sygdom og operationer ligeledes.En langvarig hektisk livsførelse herunder overdreven sex, påvirkning fra emotionelle faktorer, undertrykte følelser, stress, lang tids overarbejde og udbrændthed kan have samme indflydelse på essens. Det gælder både mænd og kvinder.Andre årsager: Essens er delvist afhængig af tilstanden i qi og påvirkes af underskud i qi på grund af manglende eller dårlig ernæring og dårlig næringsoptagelse. Tjek eventuelle årsager til dårlig næringsoptagelse. Husk: Qi får sin næring og styrke fra maven – og det, som vi giver den.Fig. 5Dette billede viser tungen, når livsenergien er ved at slippe op. Der er underskud af yang, af qi, af essens og blod.Tilhørte en kvinde på 80 år, som døde kort tid efter at billedet blev taget.

Essens – ånd (essence-spirit)

betragtes i kinesisk medicin som en sammenhængende manifestation af livskraften – livs-energienI moderne psykologi forstås udtrykket også som svarende til sind (engelsk "mind").Behandling og forebyggelseNyrerne huser essens, leveren huser (oplagrer) blod. Ved underskud i essens, er der altid underskud i blod.Der er altså samtidigt underskud i både lever og nyrer, og det skal vi behandle ved at nære leveren og styrke nyrerne. Øvrige årsager, som nævnt ovenfor, skal behandles ad hoc.Vi kan forebygge og behandle ved at anbefale en fornuftig livsstil og kost, jævnlig akupunkturbehandling og indtagelse af kinesiske urter, som styrker essens og forhindrer nedslidningen heraf.Yderligere supplerende behandlinger, som styrker blod: Styrk Qi med moxa, giv kosttilskud med vitaminer, mineraler, urter, essentielle fedtsyrer, rigeligt væske.Tungediagnose Læs mere på siden:

Diagnoseformer

En uddannet akupunktør bruger i det daglige arbejde flere diagnoseformer, herunder Pulsdiagnose og tungediagnose.

Akupunktøren har meget at vælge imellem.
Alle de nævnte mikrosystemer bruges i diagnose og behandling samt til kontrol af behandlingens effekt i alternative behandlinger og komplementær medicin.

Kroppen ”sladrer” om vores sundhed og sygdom.
Vi består af bio-holografiske billeder, der viser sig som mikrosystemer,
som reflekterer signaler om smerter, om ubalancer og sygdom.

Vores krop består af bio-holografiske billeder – mikrosystemer, hvor kroppen afspejler sig selv, gentager sig selv – igen og igen i små lukkede systemer, hvor ubalancer i kroppen viser sig for den, der kender systemet. Vi har mikrosystemer, hvoraf nogle kun bruges til diagnose, andre til både diagnose og behandling. Et eksempel er fodzoneterapi eller reflexologi, som er velkendt af alle, og som er et af de mange mikrosystemer i vores krop.

Der er områder i kroppen, som ikke er mikrosystemer, men hvor muskler eller nerver reflekterer signaler om smerter og sygdom. De er nævnt til sidst. Jeg mener, at det er relevant, at de tages med her for at gøre billedet af kroppens evne til at kommunikere fuldendt.

Områder, som også bruges i diagnose og behandling, men som ikke er egentlige mikrosystemer.

Der er kommunikation imellem organer og muskler via nervebaner og meridianer samt den elektromagnetiske energi, qi´en, som sender signaler om ubalancer andre steder eller afslører dem på stedet.

Musklerne – muskeldiagnose:
Nogle af vores muskler har en reference til bestemte organer. De kaldes også ”de organstyrede muskler”. Hvis det tilhørende organ er i ubalance eller i værste fald er sygt, vil musklen være øm ved bevægelse og palpation. Det giver mulighed for hjælp til diagnosticeringen. Muskeldiagnose bruges i kinesiologi og andre alternative behandlinger.

Musklerne – Dermatomnerverne:
Dermatomnerverne inddeler vores kropsoverflade i et ”landskab”, alt efter hvilket område den enkelte nerve innerverer (styrer, styrker, påvirker). Se kortet.
Der findes fastlagte kort over disse nerver med tilhørende områder. Ved smerter eller ømhed i et af disse områder, kan vi finde frem til den mulige årsag. Det kan f. eks. være sygdom i et indre organ, der giver ømhed i det tilhørende område udvendigt på kroppen.
Eksempel: Ømhed og smerter i muskelvævet lige over hoftekammen kan indikere problemer i tyktarmen. Denne viden er en stor hjælp i diagnosticering.

Alle akupunktører har egne diagnosemetoder. I de respektive uddannelser indgår området for diagnosticering som en meget vigtig del, men mange akupunktører tilegner sig med tiden andre metoder, som passer ind i netop deres behandlingsmetoder.
På den måde, bliver den alternative verden meget alsidig og spænder dermed vidt. Resultatet er, at klienterne får en større valgmulighed blandt akupunktørene og dermed en god effekt af den individuelle behandling, som tilbydes.

På de kommende sider beskriver vi disse former og giver en oversigt over diagnosemetoder, som bruges i den alternative verden.