Det er farligt at ryge

En norsk undersøgelse har analyseret forholdet mellem rygning og sygdom/død blandt 54.000 mennesker over en periode på 30 år.

Risikoen for at få en blodprop i hjertet var langt større hos rygerne end hos aldrig-rygerne.

Blandt de røgfri mænd havde 10 procent fået en blodprop, mens 21 procent af storrygerne havde oplevet en blodprop.

Blandt de røgfri kvinder havde 4 procent fået en blodprop i hjertet mod 11 procent hos storrygerne.

Undersøgelsen viste stor sammenhæng mellem rygning og risikoen for slagtilfælde (hjerneblødning og blodpropper i hjernen) og diabetes.

Kilde: European Society of Cardiology