Tungediagnosen er en effektiv hjælp til at stille en første diagnose af mange problemer i alle alternative behandlinger. Disse stammer oprindeligt fra Østens sygdomsbehandlinger, hvor tungediagnosen er en selvfølge, og derfor bør denne diagnoseform ikke kun være forbeholdt nogle enkelte metoder som akupunktur og akupressur. Tungediagnose kan med stor fordel anvendes af zoneterapeuter, kinesiologer og naturopater og alle andre, som interesserer sig for emnet. Der skal blot brydes nogle gamle grænser og åbnes for den holistiske tilgang til diagnose og behandling.

De 10 hyppigst stillede spørgsmål om tungediagnose – og svarene.

1. Hvorfor skulle vi dog bruge tungediagnose?

  • fordi det er en måde hvorpå behandlere ret hurtigt kan se klientens eventuelle ubalancer, hvor de befinder sig, hvilken kategori de tilhører samt prognoser for behandlingen. I et behandlingsforløb kan vi følge fremskridt og forbedringer ved at konstatere, at tungen bliver mere og mere normal.

2. Hvem bruger tungediagnose?

  • det gør alle, der behandler ud fra orientalske principper – og private, som gerne vil kende deres egen sundhedstilstand, og som har sat sig ind i grundprincipperne.

3. Hvor bruges tungediagnose?

  • overalt i verden, men selvfølgelig mest i Fjernøsten, hvor man behandler ud fra principperne i kinesisk medicin.  Det er primært Japan, Korea, Kina og Vietnam. Der kan være forskellige retninger i deres akupunktur, men de bruger alle tungediagnosen, og dens tegn har samme betydning overalt.Vietnam var i 1000 år en del af det kinesiske rige, før det blev til Fransk Indokina og senere til en selvstændig stat. Landet har haft fælles kultur og tradition med kineserne og meget er bevaret i nutiden, især inden for deres originale, traditionelle medicin.

4. Kan du nævne nogle lande uden for Fjernøsten, hvor der bruges tungediagnose?

  • alle lande, hvor man bruger akupunktur, zoneterapi og lignende behandlinger. Det er f.eks. USA, Guatemala,Rusland, Indien, Sri Lanka, visse arabiske lande, en lang række østeuropæiske lande samt Europa.

5. Hvordan foregår en tungeanalyse – eller tungediagnose?

  • Behandleren kigger på tungens overside et kort øjeblik, ca.15 sekunder – måske á flere gange og noterer de tegn, som tungen viser. Dernæst kigges på tungens underside og der gøres notater. Derefter sorteres tegnene ifølge reglerne i tungediagnose – og så har behandleren overblik over problemet efter at have sammenlignet tegnene med forklaringerne i “Tungens Mønstre” og på CD´en.
  • nogle behandlere fotograferer tungens over- og underside for nærmere studier og for at kunne følge ændringer på tungen i et behandlingsforløb.

6. Vil det sige, at tungen forandrer udseende?

  • ja, et helsemæssigt problem, vil som regel afspejle sig på tungen. Vi kan også se på tungen, når der indtræffer en bedring i takt med behandlingerne. En tunge kan forandre sig på få timer.

7. Hvordan fastslår behandleren en tungediagnose?

  • diagnosen afgøres ud fra de tegn, som tungen har i det øjeblik, hvor den analyseres og vurderingerne bygger på den kinesiske medicin, dens viden og erfaring, som forklares i “Tungens Mønstre” og på den medfølgende CD. Tegnene bekræfter tit hinanden og sandsynliggør dermed en teori. Tungediagnose er meget pålidelig, vi kan stole på den og tilrettelægge behandlingen herfra.Behandleren ser på arten af problemet ud fra reglerne i kinesisk medicin:Er det et ydre eller indre problem?
  • befinder sygdommen sig i det ydre niveau af kroppen, eller er den trængt dybt ind. Det betyder igen, om det er let at behandle og at klienten bliver hurtigt rask – eller om det kræver en mere dybtgående behandling, der måske tager lidt længere tid. Vi ser i bogens afsnit om ydre og indre tilstande og finder de beskrivelser af tungen som passer til udseendet – og vi har svaret.Er det kulde eller hede?
  • mange sygdomstilstande og ubalancer kan inddeles i kulde- eller hedesyndromer og skal behandles derefter. Igen søger vi tungens tegn i bogen – og får svaret. F.eks. en rød tunge med gul belægning er et hede-syndrom.Er det shi eller xu?
  • er det et shi- (overskuds-) eller et xu- (underskuds-) syndrom. Hvor er der overskud eller under-skud? Er det i qi, i yin, i blod, i næringsstoffer, i organer? Find tungens udseende i bogen og få svaret.. Er yin-yang-balancen i orden?
  • er der ubalance imellem yin og yang. Disse to kræfter skal helst være nogenlunde i balance for at kroppen fungerer godt, men de er aldrig statiske. De er altid i bevægelse. Yin er kulde, men er også minus-polaritet. Yang er hede og er en plus-polaritet.Yin og yang er til stede overalt – i den enkelte celle – og i hele den fysiske krop. Der er en konstant vekselvirkning imellem yin og yang overalt – de understøtter hinanden og afbalancerer hinanden, og man kan sige, at det er denne konstant bølgende effekt, som opretholder livsfunktionerne.En langvarig ubalance imellem yin og yang kan i nogle tilfælde manifestere sig på den måde, at personen altid får problemer i enten højre eller i venstre side af kroppen. Der er aldrig problemer i den modsatte side.

8. Hvordan kan behandleren se på tungen om der er ubalancer eller sygdom i et organ?

  • Vi ser på:
    • tungens form, som angiver tilstanden i qi og blod, overskud/underskud og funktion i organerne.
    • tungens farve, som angiver tilstanden i lunger, nyre, lever, hjerte, kredsløb, milt.
    • tungens belægninger, som angiver tilstanden i mave, tyktarm, tyndtarm, galdeblære, urinblære og  trevarmer.
    • og vi sammenligner med beskrivelserne i “Tungens Mønstre” og får dermed svaret.
  • Vi ser på:
    • om der er problemet overalt i kroppen eller i et enkelt organ. Tungen viser det og vi sammenligner med kortet og får svaret.
  • Vi ser på:
    • om der er nedsat cirkulation og stagnationer i blod, lymfe og qi. Båder over- og underside viser bestemte tegn, der er forklaret i bogen.

9.  Bruges observation af tungen på andre måder end til at vurdere sundheden?

  • Ja, i den orientalske kultur bruges tungens udseende til at vejlede om kosten. Næsten alle kender til at vurdere, om der er hede eller kulde i kroppen. Det kræver ikke et større studium af tungediagnosen.Mad – og drikkevarer er i asiatisk regi inddelt i “varmende” og ” kølende” grupper.  Hvis man har hede i kroppen en dag, skal man ikke vælge “varmende” mad – men holde sig til mad og drikke fra den “kølende” gruppe.  “Varmende” mad er “yang-mad” og “kølende” mad er “yin-mad”.Læs mere herom i “Den gule Kejsers Klassiker om Mad og Energi” af Hugo Hørlych Karlsen & Petra Vestergaard Pedersen, Sphinx Forlag 2001 og “Livsenergiens Børn” ligeledes af Hugo Hørlych Karlsen & Petra Vestergaard Pedersen, Forlaget Klitrose 1998.

10. I bøgerne står der altid beskrevet puls- og tungediagnose, som om de hører sammen.

Hvorfor har du kun skrevet om tungediagnose?

  • fordi tungediagnose kan udmærket bruges alene og man kan lære metoden ud fra “Tungens Mønstre”, bog og CD – og andre gode bøger, og det er rimelig let at lære.Den kinesiske pulsdiagnose kan man ikke læse sig til, den skal læres ved personlige kurser, hvor den ene person lærer metoden videre til en anden. Der er rigtig mange nuancer i pulsenes kvaliteter, og man skal træne i lang tid, før man kan føle pulsens forskellige signaler og stille en præcis pulsdiagnose.Der findes en fransk pulsdiagnose, VAS – vasculært autonomt signal – og det er en ganske anden form for pulsdiagnose, som bruges i den franske Auriculoterapi og Frekvensterapi.Doris Damsgaard, 30 -10 – 2007. Frequently Asked Questions tungediagnose.

*Fig. 1 er et eksempel på den hjælp i diagnosen, som tungen kan give. Denne viser bl.a. et alvorligt underskud i nyre – energien, der er underskud i lunge- hjerte-energien, og leveren er i ubalance. En dybere analyse vil afsløre endnu andre problemer. Tilbage til hovedsiden

 

Tungediagnose

Log in with your credentials

Forgot your details?