Øreakupunktur – Auriculoterapi

Akupunktørens erfaringer

Hjem For akupunktører Akupunktørens erfaringer Øreakupunktur – Auriculoterapi

Akupunktur for hovedpinen

Der er to metode i  permanent behandling af ørepunkter, en, hvor kuglen eller frøet ligger oven på huden, og en, hvor huden gennembrydes af en nål.

Disse remedier sidder permanent (d.v.s. uafbrudt) på punkterne i 3-5 dage. Ved gentagne behand-linger, hvor der kan være risiko for irritation af huden ved brug af Asp eller kugleplastre, kan det være nødvendigt at bruge ”ørefrø”, som ikke kan irritere huden eller give allergi. Man kan også skifte imellem højre og venstre øre ved behandlingerne.

Dels fungerer vores hud som en radar, d.v.s. at den modtager og registrerer påvirkninger af tryk, kugler eller nåle, og dels optager vi påvirkninger igennem punkterne med stoffer, der påføres huden (punktet) via nåle, der kan være dyppet i f.eks. homøopatisk midler eller medicinske ørefrø, d.v.s. ørefrø, som er imprægneret med naturmedicin.

Metaller fra et kugleplaster kan afgive en effekt. Guld toniserer og samler energi, sølv sederer og spreder energi.

Det kan være nødvendigt at bruge en pincet for at montere ørefrø og kugleplastre præcist på punkterne.

Øreakupunktur – Auriculoterapi

ASP,  ØREFRØ OG KUGLER.

til forebyggelse og behandling.

Uddrag fra mit kursus: Klassisk Kinesisk Øreakupunktur –

 

Kontraindikationer:

Huden i øret:

Ører med eksem, sår eller psoreasis må ikke behandles med permanente frø eller nåle.

Folk med tendens til fedtede ører, eller som får snavsede ører på grund af arbejdet, må ikke behandles med Asp eller andre pressnåle, som gennembryder huden.

Permanentnåle:

Permanentnåle, som er magnetiske eller ioniserede, uanset hvilken type – må ikke bruges af patienter med:

  • epilepsi.
  • implantater i tænder, led og andre steder i kroppen.
  • pacemaker.
  • graviditet.
  • piercinger.
  • mange smykker – især øresmykker. Disse bør fjernes under en behandlingsperiode.

Røntgen og scanning:

Hvis patienten skal til:

  • røntgenundersøgelse.
  • scanninger, diverse.

Overfølsomhed overfor elektromagnetiske stråler:

  • Hvis patienten er overfølsom over for elektromagnetiske stråler, må der ikke anvendes magnetkugler.

Diabetespatienter:

  • Permanentnåle, som gennemstikker huden, må ikke bruges ved diabetespatienter p.g.a. forhøjet risiko for infektion.

 

Generel info:

Patienten skal selv aktivere frøene eller kuglerne ved at give dem et let tryk 3-4 gange om dagen. Hvert tryk skal holdes i 1-3 min.

Når kugler eller frø har siddet i 4-5 dage skal de fjernes. Ligeledes hvis der opstår irritation.

Patienten skal informeres herom – helst på et A-4 ark med tegning af ørerne og placering af kuglerne. Folk glemmer så let en forklaring.

Permanente nåle og frø, som ligger oven på huden:

  • Ørefrø, kugleplastre, magnetkugler i guld, kirurgisk stål og titanium samt salonpas plastre.

 

Permanente nåle, som gennembryder huden:

  • Asp permanentnåle med magneter.

 

Ørefrø:

Vaccaria – frø:

Det er en meget gammel metode – at sætte et frø på et eller flere punkter i ørerne for at behandle eller forlænge effekten af en behandling. Man kan ikke bruge hvad som helst. Man bruger frø af planten vaccaria. Vaccaria frø fås færdige til brug, hvor hvert frø sidder på et firkantet plaster. Det kan virke lidt stort, men kan klippes til. Frøene kan købes i ”løs vægt” og med et tilhørende lille rundt plaster


Medicinske frø, kaldes også ”urtefrø”:
Frøene er dyppet i udtræk af forskellige urter alt efter hvilken effekt, man vil opnå. Det kan f. eks. være frisk knust ingefær, sort peber, frisk knust hvidløg eller sort peber.

 

Kugleplastre:

Det er som navnet antyder, plastre med små kugler, som er klar til brug..

De kan være fremstillet af

  • stål, alm..
  • kirurgisk stål
  • titanium.
  • guldbelagt metal.
  • sølv.

Materialer:
Almindeligt stål: Der kan være risiko for, at metallet kan afgive nikkel og andre metaller, som kan være uheldige. En patient med nikkelallergi og tungmetalforgiftning kan reagere på metallet.

Kirurgisk stål: Stål, som er af en særlig ren kvalitet, frit for alle allergifremkaldende metaller.

Titanium: Et meget rent metal, som er frit for allergifremkaldende stoffer og derfor kan bruges til personer med nikkel- og tungmetal-allergi.

Guld- belagt metal: Kuglerne er belagt med guld for at undgå påvirkning fra metallet og for at udnytte guldets toniserende effekt.

Guldbelagte ioniserede magnetkugler: Metallet er ioniseret for at forstærke effekten.

Kugleplastrene kan bruges til både krops- og øreakupunktur.

 

Salonpas plaster:
Salonpas er et verdensberømt smertelindrende plaster. Det er imprægneret med forskellige aktive stoffer, som også har vist sig egnede til at påvirke akupunkturpunkter. Plasteret klippes til i små firkanter på ca. 2 x 2 mm. De kan sættes på ørepunkterne og sidder indtil de fjernes eller falder af.

De er gode til børn, hvor aktiveringen af ørepunkterne kun må vare en begrænset tid. Se instruktionen under ”Salonpas”. Salonpas kan købes i England via nettet.

 

”Asp” permanentnåle:
Disse kaldes permanentnåle eller permanåle – i daglig tale.

Asp er en avanceret ørenål, udviklet af Sedatelec i Frankrig i samarbejde med lægerne Paul og Raphaël Nogier.

Asp er en lille bitte nål af stål eller guld. Den sidder i et plastrør, som bruges ved placeringen på punkterne. Hylsteret fungerer som et indføringshylster og gør det nemt at sætte nålen præcist  i punktet.

Den sættes på plads med et hurtigt og fast tryk.

I den modsatte ende af hylsteret sidder en magnet med en svag magnetisme, som bruges til at stimulere nålen med. Patienterne får hylsteret med hjem, så de selv kan udføre hjemmebe-handlingen. Den består i at holde magneten direkte på nålen i 20- 30 sek. flere gange om dagen, f. eks. morgen, middag og aften. Den svage magnetisme påvirker nålen og giver dermed en forlængende effekt af behandlingen.

Efter nogle dage kan det ske, at nålen sidder løst, eller at punktet er begyndt at skubbe nålen ud, og at den smutter ud.

Det er helt OK. Nålene fra Asp skal skubbes ud efter nogle dage. De må højst blive siddende i 4-5 dage.

Der er patienter, hvis ører ikke kan skubbe nålene ud, men hvor øret begynder at acceptere den enkelte nål så meget, at den ”vokser fast”. Det må ikke ske. I det tilfælde skal patienten henvende sig til terapeuten, som vil fjerne nålene på forsvarlig vis. Patienten skal informeres herom ved behandlingens begyndelse.

Derfor er det altid bedst at se patienten for kontrol af Asp-nålene i ugen efter endt behandling.

 

Bad, svømning:
Når terapeuten har sat behandlingsplastre på øret må disse ikke blive våde. Derfor anbefales det at sætte en lille tot vandskyende vat i øret og tage en badehætte på ved svømning og ved det daglige brusebad.

Disclaimer: Alle opgivne punkter, programmer og metoder, skal betragtes som retningsgivende, idet behandleren bedes tage højde for den endelige diagnose ud fra det holistiske princip. Derfor kan jeg ikke gøres juridisk ansvarlig for en behandlings resultater.

 

  • Kilde: © Doris Damsgaard,  2009.
  • Emne: Øreakupunktur Auriculoterapi

Log in with your credentials

Forgot your details?