CandidaSvamp – Candida albicans.

Forklaringer og råd til patienter.
Candida opstår oftest efter alvorlig sygdom, behandlinger med antibiotika og kemo samt ved lavt immunforsvar som følge af forkert livsstil og kost. Candida findes naturligt i vores tarm, og er en del af tarmfloraen, men den kan ”løbe løbsk” i ovennævnte tilfælde.  Det vil sige, at den udvikler sig langt ud over det acceptable. Den grundlæggende årsag er, at der er opstået en stor ubalance i tarmfloraen. Den holder normalt candidasvampen på plads. Hvis de nyttige tarmbakterier bukker under, vil candida´en tage over.
Der er skrevet mange bøger og hæfter herom, som kan købes boghandler og helsekostbutikker.
Derfor bringer jeg her kun de gængse råd med hensyn til kost og kur.
Det er vigtigt at rette sig efter rådene, hvis du hurtigt vil have Candidasvampen under kontrol.  Det er besynderligt, for vi har en indbygget mekanisme, som gør, at netop de ting, som vi ikke har godt af at spise eller drikke – dem får vi en vældig lyst til. Det er almindeligt kendt.
Svampeudbrud giver en vældig trang til alle de forbudte ting: Søde sager, sød frugt, f. eks. Vindruer er det bedste, du kan give din svamp. Den vokser helt vildt efter en portion vindruer!
Det gælder også de øvrige ting på ”forbudt-listen”

Vestlig medicin og kinesiske betragtninger.
Antibiotika, aspirin, anti-mavesyre-medicin, kemopræparater og meget anden medicin er ”kolde” – yin – i deres natur, og ifølge TCM og TVM (Traditional Chinese Medicine og Traditional Vietnamese Medicine) påvirkes kroppen af denne kulde – yin. For stor yin-påvirkning danner kulde og fugt i kroppen. Den tilstand kan skade yang (den varmende faktor) og der opstår en ubalance, som bl. a. fremmer den løbske candida. Vi ser det typisk hos cancerpatienter, hvor næsten alle patienter efter kemokuren får udbrud i kroppens slimhinder af candida albicans.

Anti-svampe-kur består af 3 metoder:

Akupunktur, urtemedicin og kostændring:
For at få candida-svampen tilbage til den naturlige tilstand, hvor den holdes i ave af den oprindelige  tarmflora og hvor den kommer i balance, er det nødvendigt for en tid at holde en kur – en ”anti-svampekur”.
Det kan se forskrækkende ud og det kræver viljestyrke at gennemføre en anti-svampekur – men det er det værd. Du vil opleve et helt ”nyt liv” når kuren er slut.
Din akupunktør bringer candida´en under kontrol og styrker immunforsvaret. Samtidigt bør du tage
en kur med et urteprodukt, som øger effekten af akupunkturen. Der er mange: Bida, Restore, Capryl, Spilantes, Grape-kærne-produkter.
Du vil opleve et helt nyt velvære og en helt ny energi. Du har i lang tid ”slæbt dig” igennem dagene på grund af candida, som dræner din krop for energi.

UNDGÅ AT SPISE OG DRIKKE:
Al slags gærbagt brød og anden gærholdig mad samt alm. hvidt brød, hvidt mel, pasta og spaghetti

Alle slags komælksprodukter – også surmælks- samt oste

Alt, hvad der indeholder sukker: Saft, juice, sodavand, cola, kager, slik, is, honning, marmelade, syltetøj

Frugt, både frisk og tørret.  Vindruer er især fremmende på en candida, idet de indeholder meget sukker, men også andre stoffer, som provokerer svampen

Nødder, ærter, majs, bønner, linser
Champignon og alle andre svampe, bønnespirer, tomater
Olie/eddikedressing, alt eddikesyltet, ketchup, sennep og remoulade
Øl, vin og spiritus, kaffe, kakao og te
Svine- og oksekød, leverpostej, afskåret pålæg, røgede og fede ting
Undgå rå grønsager. De skal dampes, bages, koges, wokkes.
Undgå meget kold mad. Spis aldrig mad lige fra køleskabet. Lad det stå i 15 min. uden for køl før det spises. Ingen kolde drikke og isterninger i drikkevarerne. Drik varm eller lunken te.
Disse kosttyper giver kulde (for meget yin) i de indre organer og dermed nedsat funktion og cirkulation, slimdannelser og dermed øget candidasvamp i kroppen. Der kan opstå stivhed i musklerne samt træthed

DETTE MÅ DU SPISE:
Kylling, kalkun, lam, fisk, vildt, æg, gedeost, gedemælk, smør, fløde, hytteost
Havre, byg, brune ris, boghvede, hirse, hørfrø, solsikkekærner, mandler.
Maizena-mel, bulgur, lidt økologisk hvedemel, sukkerfri økologisk müsli.
Brød uden gær: Pumpernikkel – knækbrød fra ”Demeter” (helsekostfirmaer)
Avokado, agurk, al slags kål, gulerødder, porrer, rødbeder, selleri, pastinakker, jordskokker, løg, hvidløg, kartofler, persille, purløg, karse, brøndkarse, basilikum, merian, timian, salvie, dild og alle øvrige krydderurter. De har alle et højt indhold af aktive stoffer udover vitaminer og mineraler.
Den eneste frugt: Banan – men ikke for meget.

TILSKUD UNDER KUREN:
Drik 1-2 ltr vand, ikke iskoldt  + en god urteté, som du kan lide. Prøv dig frem til du finder en. Den kan drikkes varm, lunken eller kold.
Tag hver dag:
lidt cultura eller A-38 – evt. med lidt sukkerfri, økologisk müsli
lidt oliven*- eller tidselolie* 2-3 tsk. – og 2-3 gange dagligt. Det har en rigtig god effekt på tarmsystemet og den naturlige candidasvampebelægning
Du kan hælde olien hen over de kogte grønsager til frokost og aftensmad og det kan faktisk også indtages sammen med A-38 + müsli! (Det smages næsten ikke!)
Tag også en multivitamin tablet – uden tilsætningsstoffer, allergifremkaldende stoffer, gær og andre forbudte emner.

Behandling hos din akupunktør:
Akupunktur med et program for at styrke immunforsvaret og et andet program for at  hæmme svampens vækst, så den kommer under kontrol.

Behandling, som du selv skal udføre:
Den går ud på at ændre i kosten i nogle måneder ifølge nedenstående oversigt. Du skal også drikke Ipe Roxo – te – hver dag. Den udrenser. Dernæst skal du tage Bida eller Restore indtil candidasvampen er under kontrol..
Urte-te: Ipe Roxo., ½-1 tsk. te pr kop vand (tekop) simrer i en stålgryde (aldrig aluminium) i 3-5 min. Trækker derefter i 15 min. Sies. Drik 1-2 kopper dagligt.
Urtemedicin: Der er forskellige slags i handelen, og de er gode hver for sig. De er sammensat af urter med naturlige aktivstoffer for regulering af svampen. Forskellen ligger i pris og sammensætning. Vælg selv.
Bida: 2 tabl. sammen med 1 glas vand dagligt i 45 dage. Derefter 1 tabl. med et glas vand dagligt i 1-2 mdr.
Pris –  90 stk. koster ca. 198,00 kr. og 180 stk. koster ca. 348,00 kr.
Restore: Tag 3 tabl. dgl i 30 dage, derefter 1-2 tabl. dgl sammen med et måltid – i 1-2 mdr.
Pris –  60 stk. ca.189,00 kr. 120 stk. koster  ca. 329,00 kr.
Disse er velkendte og afprøvede produkter. Derudover fås Capryl, Spilantes og Grapekærne-produkter. Se på dem i en helsekostbutik og tag dig valg.
Fortsæt med kuren indtil candida-svampen er under kontrol.
Når en candida løber løbsk, kan man altid se det på tungen. Den vil få en tyk, hvid belægning overalt. Man skal ikke prøve på at fjerne den ved at skrabe eller børste.
Det er nytteløst, for belægningen vil komme igen. Tungen vil være tyk, hævet.
Tungen er et barometer for kroppens indre tilstand og lige så længe, der er et problem, vil det afspejles på tungens belægning og farve. (Kinesisk tungediagnose).
En bedring i tilstanden kan følges på tungen. Der bliver mindre og mindre hvid belægning. Til sidst vil tungen være normal at se på – normal i størrelse og tykkelse, lyserød med en let, tynd, næsten gennemsigtig belægning.
(Medmindre, der er andre sygdomsbilleder tilstede).
* ang. olier til husholdningsbrug:
En olie må ikke være i en klar flaske, fordi så snart olie udsætte for lys, begynder det at harske. Køb kun olier i farvede flasker. Harsk olie er gift for mennesker!
Opbevar olien korrekt. Den skal helst opbevares lidt køligt og mørkt, men skal ikke i køleskab, så stivner den og bliver ”mærkelig”.
Ovenstående er egne informationer, som jeg har samlet op i årene 1985- 2007, og som jeg fører á jour hvert år. Jeg har behandlet mange klienter – og med godt resultat.
Mange spørger: ”Skal jeg holde ”svampe-diæten altid”? Ja, det vil være klogt at søge at holde fast i den ændrede livsstil. Det vil forhindre tilbagefald og du vil bevare den gode energi og den livskvalitet, som du nu har opnået.
Der findes masser af litteratur om candida albicans både i boghandelen, i helsekostbutikker og på biblioteket samt på internettet.
Et par bøger, som er i handelen i helsekostbutikkerne:
Helle Andersen: ”Candida madopskrifter” og Rikke Jensen: ”Ung candida – mad”
Det kan være svært at ændre på sin kost – men sæt dig ned og lav en plan – uge for uge – så bliver det nemmere overskueligt. I takt med, at du føler et større velvære, vil du få mere mod på at foretage de nødvendige ændringer.
©Doris Damsgaard, Svendborg,
Candidasvamp – candida albicans

Log in with your credentials

Forgot your details?