Lidt om hyperaktive børn – og allergi.

Sygdomme & lidelser

Hjem Sygdomme og lidelser Lidt om hyperaktive børn – og allergi.

Hyperaktive børn har det ikke let.

De har en irrationel adfærd, de har indlæringsproblemer og de bliver betegnet som adfærdsvanskelige.

Det er oftest drenge – og fra familier med allergi-problemer.

Undersøgelser viser, at hyperaktive børn ofte har allergi på sukker, mælkeprodukter og hvede, d.v.s. hvidt mel og hvidt brød. Der kan være allergi på andre fødevarer.
De kan også have parasitter og svampeinfektion.

Der kan ligefrem være tale om en sukkerforgiftning. Når sukker i alle former fjernes fra barnets kost i et sådant tilfælde, ændres barnets personlighed i positiv retning.

Behandling

Hyperaktive børn behandles tit med en medicin, der hedder Ritalin. Der er bivirkninger ved denne medicin: Afhængighed, angst, søvnløshed, forvirring, manglende appetit, en tilstand, der kan svinge fra sløvhed til hyperaktivitet.

Alternativt kan disse børn behandles med orthomolekylær vitaminterapi, d.v.s. at barnet skal have en kvalificeret kur med nutrienter, d.v.s. mineraler og vitaminer.
Samtidigt bør de have en allergitest ifl. dr. Raphaël Nogier – for fødevarer.

 

Allergien bør behandles ifølge Nogier-metoden.

Samtidig med behandlingen, der foregår over min. 3 mdr. med 2 behandlinger om måneden, skal kosten ændres, således at man undgår de allergifremkaldende ting i den periode.
Barnets mad bør heller ikke indeholde konserveringsmidler, farvestoffer, konsistensmidler og alle andre syntetiske tilsætningsstoffer. Alt, hvad der hedder “junk-food” skal undgås.

Feingold-børn har specielt allergi over for salicyl-forbindelser. Det er en amerikansk læge, Ben F. Feingold, der har opdaget dette.
Disse børn er ikke altid hyperaktive, men de lider af rastløshed, søvnløshed, dårlig koncentrationsevne, dårlig indlæring og en irrationel adfærd.
Feingold-børn bør undgå medicin med Salicylsyre-forbindelser samt agurk, tomat, citrusfrugter, vindruer, rosiner, æbler, æblemost, eddike, abrikoser, ferskner, blommer, svesker, alle slags bær, mandler, paprika, chili, alm. te og urtete samt kaffe.

Autistiske børn kan have en aluminium-forgiftning. Det kan stamme fra aluminiumgryder og -pander.

  • Kilde: “Angst, Depression og Dårlige Nerver” af Erik Kirchheiner, udgivet på Forlaget Sund og Rask i 1995. ISBN 87-89 105-19-2
  • Kilde: Læge Raphaël Nogier fra ”Groupe Lyonnais d´Études Medicales”, Lyon, Frankrig.

Kontakt os for at få info om Hyperaktive børn med allergi

Log in with your credentials

Forgot your details?